Kolding Volleyball Klub

Kolding Volleyball Klub – en del af noget mere!
Vi er Syddanmarks største volleyball klub målt på medlemmer, men vi vil meget gerne være meget mere end det.
Siden 2015 har vi arbejdet benhårdt på af skabe aktiviteter for alle målgrupper – lige fra de helt små børn og op til ældregruppen 60+.
Samtidig vil vi gerne appellere til alle niveauer og have et tilbud til såvel begyndere som øvede for både børn og voksne.

Fra marts 2022 og frem til januar 2026 har vi projektet Ung i Volley kørende.
Ung i Volley skal motivere unge mennesker ind i et klubmiljø og til foreningslivet generelt.
Dette gøres ved inddragelse, engagement og medbestemmelse for ikke mindst de unge, men også andre både internt i klubben og udenfor klubben.
Erfaringer fra projektet skal udvikle klubben og ikke mindst skal vi lære af og videregive erfaringer til foreningslivet generelt.

Klubben arbejder hårdt for en forsat udvikling og ønsker at kunne sætte sig i førersædet blandt Koldings mange fantastiske foreninger.
Vi ønsker at skabe et inspirerende klubmiljø, hvor interessen for klubbens virke breder sig både internt i klubben og ud i hele Kolding Kommune og i hele Trekants området. Volleyball er ikke stort i Danmark, men på verdensplan er volleyball blandt top 5 som idræt. Det vil vi gerne gøre noget ved og i alt sin beskedenhed, så starter det i Kolding Volleyball Klub.

Projektleder for Ung i Volley samt klubbens udviklingschef er en del af First Hubs kontorfællesskab.
Vi ønsker som klub og som individer af være en del af et inspirerende fællesskab, hvor den sociale kontakt og sparring kolleger imellem er i højsædet.

Ønsker du at høre mere om Kolding Volleyball Klub, så ring eller skriv endelig.
Læs mere om klubben på www.koldingvolleyball.dk.

Fie Buhl Smedegaard (projektleder) Karsten Vium Strandridder (udviklingschef)
Mail: projektleder@kolding-vk.dk Mail: udviklingschef@kolding-vk.dk
Mobil: 42281908 Mobil: 30273869

Fie Buhl Smedegaard og Karsten Vium Strandridder

Kolding Volleyball Klub