Borgmesteren klipper snoren til åbningen – pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE: Åbning af FIRSTHUB - Koldings Iværksætterhus.

Borgmester indvier nyt iværksætterhus i Kolding
Når FirstHub – Koldings nye iværksætterkontor – officielt åbner i Volkerts Fabrikker på fredag, bliver det med fint besøg. Udover en række af byens mest entreprenante erhvervsfolk og repræsentanter fra de videregående uddannelser, vil flere af Koldings mange nye iværksættere være på plads, når borgmester Knud Erik Langhoff klipper snoren og officielt indvier det nye kontorfællesskab.

”Det gør mig da både glad og taknemmelig, at byens borgmester kommer og hjælper os med den officielle åbning,” siger Lars Thomasen, der er stifter og daglig leder af FirstHub. ”Det understreger blot, at Kolding er en kommune, hvor man fortsat satser og tror på
iværksætteri som en del af fortsat vækst og udvikling i hele området”.

Iværksættere har brug for netværk
I de seneste par år har Kolding Kommune registreret mellem 650 og 750 nye CVR-numre om året. Mange af dem er iværksættere med klare visioner og gode ideer, og som mentor for en del af disse iværksættere véd Lars Thomasen, hvad der skal til for at overleve. ”For langt de fleste er netværk og fællesskaber, hvor man kan sparre og hjælpe hinanden, vejen til at overleve,” forklarer han og fortsætter: ”I Kolding findes nogle gode steder, hvor
man som iværksætter kan leje sig ind og komme i gang. FirstHub er et anderledes koncept, hvor der er fokus på gensidig sparring. Her har alle så at sige ret og pligt til at netværke”.

Dørene til festlighederne åbner kl. 14:00, og kl. (cirka) 15:15 vil borgmester Knud Erik Langhoff sammen med Lars Thomasen og en række iværksættere, der allerede har sikret sig et bord i det ny kontorfællesskab, klippe båndet og officielt indvi FirstHub.

For yderlige information:
Lars Thomasen
initiativtager, FirstHub
e-mail: lars@firsthub.dk
tlf.: (+45) 60 13 28 68

Faktaboks:
FirstHub et et lyst og åbent kontorlandskab, hvor foreløbigt 25 iværksættere og enkeltmands virksomheder kan udfolde og udvikle sig. Kontoret er på 400 m2, hvor der er sørget for alt fra justerbare skriveborde, ergonomiske kontorstole, højhastigheds-WiFi, gode mødelokaler, telefonrum, leisure områder, god kaffe, sollys fra morgen til aften og en smuk udsigt til Koldinghus